Bestil bord

- ved at ringe på telefon
49 19 02 65

Bobler og vine

Conde de Caralt, CAVA BRUT, Blanc de Blancs Reserva

Denne cava som er en reserva, lagres på flaske i mindst 15 måneder inden den frigives for salg. Farven er strågul med strejf af grønt. Næsen er fin, kompleks og ekspressiv og smagen er fantastisk med en elegant finish, hvor lagringen tydeligt fremkommer. Et herligt glas cava.

Produceret på 60 % Macabeo, 20 % Xaral-lo og 20 % Parellada.

Serveres godt afkølet – gerne 6-8°C og helst i riflet eller tulipanformede glas. Bør drikkes nu eller indenfor 1 år efter købet. Skal cavaen gemmes anbefales det på et køligt (gerne 15-17 °) og tørt sted uden lys.

En absolut kvalitets cava fra producenten Conde de Caralt.

Denne Cava Reserva som er “tør” er god til hummer, sushi og kan også bruges til aperitif.

Alk. 11,5%

5 stjerner i Vinavisen:
”Fornem cava med en god, fint parfumeret duft, fine, stadige bobler og en lækker, frugtagtig smag, der holder sig længe i munden. Tilpas mousse i munden – og en tilpas, blød syre.”

5 stjerner i Ekstrabladet:
”Knastør Cava udelukkende på Chardonnay, men med en flot og elegant struktur. Smag af fersken, melon, lime og græs. Pakket flot ind i en cremet mousse og bløde bobler. Man får meget for pengene her.”

Din Vinguide november 2016: 89 point
” Nougat, lanolin, gummi og æble i duften. Sødmefuld smag, modent æble, meget flæsket, syrlig afslutning men stadig med spor af flæsket. Generøs stil”
Pris 195,-

Champagne Bauchet, 1. Cru BRUT

Bauchet familien har produceret Champagne i næsten et århundrede, og er stolte af at være, en af de få Champagne huse, der kan producere vine fra deres egne vinmarker. (De fleste af de store Champagne huse er nødt til at købe druer, da de ikke ejer nok vinmarker). Det betyder, at familien har fuld kontrol fra vinstok til glas for at sikre den bedst mulige kvalitet.

Bauchet familien ejer 34 hektar, som er fordelt på 7 terroirs, en stor del af dem er plantet i 1er Crus området. Druerne fra de forskellige terroirs giver den aromatiske mangfoldighed, der karakteriserer Bauchet Champagnes.

Cuvée Signature 1. Cru er udtryk for klasse og karakter. Et udtryk for Bauchets knowhow og stil, en blanding af følelser og fornemmelser. Et klart bevis på deres rødder i Champagne-regionen. Den er produceret af 60% Chardonnay og 40% Pinot Noir druer.

Cuvée Signature 1. Cru er en livlig Champagne, som fremstår med en bleg gylden nuance og en strøm af vedvarende bobler. En aroma fyldt med grapefrugt, brombær og fersken. En blød og frugtrig smag, som bliver hængende længe i munden. Alk. 12%

Pris 395,-

Salmon Run

”Lakse løbet” betegner den farefulde færd, som tusindvis af vilde laks begiver sig ud på, når de ankommer til de østlige kyster af New Zealand for at ”løbe” op ad Wairau River for at gyde. Legenden siger, at laksen har udviklet ben, så den kan løbe fra fiskerne og bjørnene, som venter på den. Vinen er en hyldest til denne meget dristige fisk.

Salmon Run er produceret i Marlborough af Brødrene Giesen, som i 1980’erne forlod Tyskland for at producere vin i New Zealand og i dag har en af de mest fremtrædende vingårde i landet.

Salmon Run er en dejligt forfriskende vin. Den er lagret på ståltanke for at bevare den friske frugt. Vinen har en frugtrig duft med tropiske noter,

hyldeblomst, lime og grapefrugt. Smagen er sprød og frisk med citrus, stikkelsbær og grønne æbler.

Den perfekte ledsager til fisk og skaldyr. Serveres afkølet.

Alk. 12,5%

Vinavisen.dk uge23/2017: (årgang 2014)
”Frisk og lækker hvidvin med en god, blød syre, der gør den oplagt til mad. I smagen noter af pære, citrus og græs. Flasken har skruelåg”

Pris 145,-

Late Harvest, Shiraz 2008

Ceravolo familien kom til Australien fra Italien for mere end 50 år siden. De bragte vintraditioner fra den ‘’gamle verden’’ og inkorporerede dem til den ‘’nye verdens’’ teknologi.

Ejendommen St. Andrews Estate i Adelaide ligger på den 35. breddegrad SYD, ligesom sydItalien ligger på den 35. breddegrad NORD. Ceravolo’s vine er enkeltdruevine fra enkelt vinmarker.

Vinmageren Joe Ceravolo startede for godt 10 år siden et eksperiment. Han ville prøve at lade nogle af sine Shiraz vinstokke blive overmodne og vente med at høste indtil de begyndte at tørre ind på klaserne.

Det var blevet til en overraskende koncentreret vin med smag som meget modne kirsebær. Den har en utrolig flot og stor sødme.

Serveres til kraftige desserter, lagrede oste og ved juletid perfekt til Ris a’la Mande.

Indhold 37,5 CL
Alk. 18%.

Pris 195,-

Klassisk ”Zin” fra Charles & Charles – sikke en bombe!

Denne Zinfandel er stor på smag, dybde og farve. Den er ualmindeligt indbydende og har alt den fylde og blødhed, som en rigtig Zinfandel skal have. Vinen er lavet på 90% Zinfandel, 6% Merlot og 4% Syrah.

Druerne kommer primært fra Lodi regionen, i Central Valley. Der er også brugt druer fra Mendocino og Lake County, hvor klimaet er noget køligere. Den er ydermere blevet fadlagret på både amerikanske og franske egetræsfade. Krydderier, svesker og vanilje præger duften og smagen er levende, moden og generøs. Nuancerne understøttes af en elegant vanilje-blødhed og velstrukturerede tanniner. Vinen kan drikkes alene, men vil også være perfekt i selskab med grillede bøffer eller efterårets simreretter.

Charles & Charles er et samarbejde mellem to af USA’s mest innovative vinavlere, Charles Smith og Charles Bieler. Charles Smith har kuriøst nok en fortid i Danmark, hvor han boede i 9 år. Her arbejdede han som manager for diverse rockbands – blandt andre, The Raveonettes. Livet på vejen med ”wining and dining” blev katalysator for Smiths passion for vine, og ultimativt, starten på hans karriere som winemaker. I 1999 flyttede han tilbage til Seattle, og i 2001 udgav han sine første vine. Som selvlært vinavler betragtes Charles Smith som en ægte håndværker og pioner indenfor vinbranchen. Dette bekræftes af et utal af priser og medaljer – heriblandt den imponerende hæder som ”Winemaker of the Year 2014”, kåret af det respekterede vinmagasin, Wine Enthusiast.

Charles Bieler kan betegnes som noget af en globetrotter. Født i London, og opvokset i New York og Montreal. Egentlig var det aldrig hans intention eller drøm, at skulle beskæftige sig med vin – men på grund af hans fars ejerskab af en vingård i Provence, blev han alligevel fascineret og draget af vinens verden. Bieler anses i dag som værende én af pionererne indenfor Rosévin, i USA. I tiden hvor Rosé var ”umoderne”, kørte han USA tyndt i en pink Cadillac, for at promovere hans families brand ”Routas”, og for at slå et slag for Rosévin generelt.

Lige for tiden er Charles Bieler involveret i fire separate partnerskaber. Blandt andet dette med Charles Smith – og et med Joel Gott Winery – som vi også forhandler i Holte Vinlager.

Pris 150,-