Bestil bord

- ved at ringe på telefon
49 19 02 65

Nytår 2020 - mad ud af huset

Pris pr. kuvert 348,-

Kroens 3-retters nytårsmenu er sammensat af gode, gedigne råvarer med en smag, der er årets sidste aften værdig. Vi tilbereder retterne, pakker dem i praktisk emballage og kan bringe dem sikkert til Deres dør – eller De kan komme til os og hente maden.
De kan hente Deres menu her på Kroen på selve dagen mellem kl. 12 og 16.
Levering til Deres dør er også en mulighed.
Ring 20 93 93 99 eller 49 19 02 65
for at aftale nærmere.
Pris for levering er afhængig af destination.

FORRET
Hummerbisque med jomfruhummerhaler, stykker af hummer, dryp af persilleolie, måne af butterdej. Hertil Kroens velkendte hjemmebagte maltbrød.

HOVEDRET
Helstegt Kalvemørbrad i festligt selskab med pommes Anna, sauté af skovsvampe, jordskokker og æbler, rodfrugttimbale, trøffelsauce og sprød pastinak.

DESSERT
Forførende chokolademousse med marinerede røde bær, champagnecrème og nøddeknas.

Følg blot den vedlagte vejledning, og De vil både kunne begejstre middags-selskabet og koncentrere Dem om værtsskabet. Det sidste får De dog ingen vejledning til. Dét kommer fra hjertet.

Godt nytår fra Kroens folk!
Jane Krensler, Deres værtinde